Hvad er en Housekeeper?

Electronic Housekeeper er en miljøbevidst konsol, der gør det nemt at slukke for alle husets elektriske apparater og spare på strømmen. Og så kan den også spille musik, vise online TV og sende en SMS til dig, hvis du har glemt at slukke for kaffemaskinen – alt sammen med god grøn samvittighed. Med andre ord: En Housekeeper gør dit hjem intelligent, og sparer på din strøm, så du kan passe på miljøet.

Intelligent trådløs konsol

Fra konsollens touchscreen, kan du styre alle boligens elektriske apparater – fra computer til hårtørrer - og følge med i, hvor meget strøm dine forskellige elektriske apparater egentlig bruger. Den trådløse konsol kan selvfølgelig også fjernstyres via din computer, og faktisk kan en Housekeeper indstilles til at SMS’e dig, hvis du nu for eksempel skulle have glemt at slukke for strygejernet. Hele systemet er designet så du nemt selv kan sætte det op og komme i gang uden brug af en dyr montør. Systemet kører trådløst og skal kun tilsluttes med et strømstik og en internetadgang.

Spar penge på din elregning

Det handler om at slukke for de ”store slugere”, for en stor del af vores elregning kommer fra vores standbyforbrug. Med en Housekeeper kan man følge med i sit elforbrug og blive mindet om, hvilke apparater, der sluger mest strøm. En gennemsnitfamilie kan nemt spare 1200 kr. om året alene i standbyforbrug og hertil kommer så yderligere 600 kr. pr. hjemmeboende barn. Housekeeperen selv derimod er ikke nogen strøm-sluger, den bruger nemlig kun for ca. 80 kr. strøm om året.

Reducer dit personlige Co2-udslip

CO2-udledningen for hver dansker var ifølge Miljøministeriet 9,6 ton i 2005, og de 6 tons har du selv indflydelse på. Alene ved at slukke for standbyforbruget, kan man mindske en husstands udslip med omkring 10 procent. Electronic Housekeeper kommer med gode råd om, hvordan man sænker sit aktuelle energiforbrug. På den måde kan man komme ned på et forbrug på 1000 kwh. pr. person i en husstand – for mange er det en reduktion på 50 procent.


 

Housekeeper demo

Ren Plug and Play

Din Housekeeper fungerer som en ren ”Plug and play” oplevelse. Her skal du ikke ringe efter dyre montører for at installere det, og du skal heller ikke til at fræse dine vægge op for at ligge ledninger ind. Det hele fungerer trådløst og du kan selv sætte det op. Det eneste du skal bruge er en god internetforbindelse og et strømstik.

Automatisk opdatering

Din Housekeeper bliver automatisk opdateret med alle de nyeste funktioner. Det eneste krav er, at du er tilsluttet internettet, så sørger vi for resten. Denne opdatering foregår løbende og uden beregning. Hold øje med hvilke nye funktioner der snart bliver tilgængelige på din Housekeeper her på dette site.

Supplement til andre systemer

Din Housekeeper kan også fungere som supplement, hvis du allerede har et IHC system installeret. De stikkontakter IHC bruger, kan Housekeeperen nemlig tale med, det eneste du skal bruge er et særligt modul du tilslutter dit IHC system.